Mission
Vores mål er at være en bæredygtig virksomhed i alle henseender – økonomisk, miljømæssigt og etisk. Vi stræber efter at skabe værdi ved at tilbyde belægningsløsninger i høj kvalitet, som sikrer høj proceskontrol, lavere produktionsomkostninger, høj energieffektivitet og et formindsket brug af naturressourcer for vores kunder.
Kvalitetspolitik
For at skabe et stærkt og velkendt brand, forbedrer vi vores eksterne kommunikation for at fremhæve vores profil og formidle fordelene ved vores løsninger. Ved at deltage i netværksarrangementer, konferencer og industrimesser, som fokuserer på cirkulær økonomi og bæredygtig produktion, monitorerer vi forskningstendenser, og udvider dermed vores viden og forbedrer kontinuerligt vores produkter.
Igennem ISO 9001-certificering forpligter vi os til at forbedre kvaliteten af vores produkter og til at opfylde vores kunders krav. For at sikre en konsekvent høj kundetilfredshed, forbedrer og systematiserer vi vores kvalitetskontrol og kunde-feedback som en del af en omfattende digitalisering af virksomhedens systemer.
For at sikre en høj kvalitet af vores produktion med kontinuerlig forbedring, prioriterer vi at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere til alle funktioner. Ved at sikre og forbedre kommunikationen på tværs af virksomheden, styrker vi følelsen af fællesskab, sammenhængskraft og ansvar og sikrer et godt arbejdsmiljø for alle.
For at muliggøre kompetitiv forskning og udvikling, monitorerer vi forskningstendenser grundigt og engagerer os i partnerskaber med forskningsinstitutioner, mens vi kontinuerligt udvider vores analytiske kapacitet med højteknologisk udstyr indenfor virksomheden.
For at øge vores omsætning og sikre en profitabel forretning, forfølger vi flere indtægtskilder, ud over belægningsopgaver, såsom rådgivning og turnkey-løsninger. Vi prioriterer partnerskaber til strategisk udvikling, som kan udvikle sig faste, langsigtede kontrakter for belægning af højkvalitetsprodukter.
Vi overholder al gældende lovgivning.
Miljøpolitik
Vi forpligter os til at beskytte miljøet igennem ISO 14001-certificering og implementering af vores miljøpolitik.
Vi overvåger løbende vores emissioner, affaldsmængder og øvrige miljøpåvirkninger for at sikre dokumentation, opfølgning og løbende forbedringer i vores miljøpræstation.
Vi forpligter os desuden til at afkoble vores økonomiske vækst fra vores miljøpåvirkninger og drivhusgasudledning, ved at søge energioptimering, vedvarende energikilder, samt optimering af rense og belægningsprocesser og udstyr, med det formål at nedbringe emissioner. For at opnå dette, optimerer vi kontinuerligt vores produktionsprocesser for at reducere vores forbrug af energi og råmaterialer. Vi køber grøn strøm, og søger efter muligheder for at investere i vedvarende energi gennem power purchase agreements (PPA’er). Vi erstatter for så vidt muligt nye råmaterialer med genanvendte materialer, og sikrer maksimalt mulighed for genanvendelse af vores eget affald. Vi udskifter desuden bilparken til el-drevne biler.
Vi anvender det miljømæssige aftryk til at evaluere vores leverandører og kræver at alle leverandører overholder REACH-reguleringen. Derudover overholder vi EU Regulation (EU) 2017/821 vedrørende brug af konfliktmineraler, og kræver at vores leverandører gør det samme.
Som en del af vores miljøindsats arbejder vi aktivt på at fremme udbredelsen af PVD-belægninger, som er et miljøvenligt alternativ til traditionelle belægningsmetoder.Gennem vores avancerede PVD-teknologi og rådgivning hjælper vi vores kunder med at reducere deres CO2-udledning, samtidig med at vi sikrer holdbare og bæredygtige løsninger. Vi ser det som vores ansvar at bidrage til en grønnere fremtid ved at levere teknologier, der forener kvalitet og miljøhensyn.
Vi overholder alle relevante love, standarder og bindende forpligtelser som en integreret del af vores arbejde med bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsdrift.