Sprøjtestøbning, ekstrudering, pultrudering,
vakuumformning, blæseformning, svejsning, foliebearbejdning
CCMold-belægningerne forhindrer ødelæggende slid, korrosion, klæbnings- og slipproblemer, hvilket giver bedre kvalitet og færre produktionsomkostninger. Belægningerne sikrer bedre afformning af de støbte emner, lettere rengøring af formen og kortere cyklustider under støbning.
CCMold-belægningerne kan alle fremstilles ved lave temperaturer, hvilket giver en optimal løsning på temperaturfølsomme værktøjsmaterialer.
Praktiske anvendelser som sikrer dig store besparelser
Koldsvejsninger og rivninger opstår pga. mangelfuld smøring og kan resultere i dyre værktøjsrenoveringer og produktionsstop. CCMold-belægningerne beskytter mod dette, og i mange tilfælde kan smøring af bevægelige dele helt undgås ved brug af den unikke selvsmørende DLC-belægning. Desuden kan belægningen reducere formation og opbygning af partikler og give en renere produktion, fx af medicinsk udstyr.
Slipper plastemnet ikke kerne eller formhulrum ordentligt, kan det resultere i dårlig kvalitet og økonomi. CCMold-belægningerne forbedrer slipegenskaber af formdele, så optimal afformning opnås.
Visse plasttyper giver brændinger eller korrosion i og omkring luftafgange. Mørke skygger eller en let gråtone på overfladen er de første tegn på brænding eller korrosion. Angrebene kan stoppes eller forebygges effektivt med CCMold-overfladebehandlingerne.
Plasten indeholder ofte abrasive partikler, fx glasfaser eller pigmenter, som slider på formene. Det medfører at finishen af polerede og gnistede overflader ødelægges. CCMold-belægningerne beskytter mod denne nedslidning og renoveringer undgås.
Er målene udenfor toleranceområdet?
CCMold-belægningen kan pålægges i meget nøjagtige tykkelser fra 1 µm til 40 µm på udvalgte overflader. Dermed er det muligt at justere eller korrigere mål på nye eller slidte dele.
Kobber- og aluminiumlegeringer bearbejdes nemt og har fremragende egenskaber for varmeledning, derfor kan de i nogle anvendelser erstatte ståldele. Disse legeringer er imidlertid forholdsvis bløde og slides let. CCMold-belægningerne tilføjer ekstrem god slidbeskyttelse til dele fremstillet i sådanne legeringer. Ikke hærdet stål kan også beskyttes på denne måde.