Ren strand

- Udvikling af udstyr til rensning af strand

September 2019 – december 2020

Formålet med dette projekt var at udvikle en maskine til at rense strande for mikroplast i størrelsen 2-5 mm. Projektet blev foreslået af Ocean Plastic Forum i samarbejde med Maskinmestrenes Forening og innovationsnetværket Dansk Materiale Netværk stod for projektledelsen.

Problem omfang blev afdækket ved et omfattende feltarbejde, der blev foretaget på udvalgte vestjyske strande, hvor et studie havde afdækket, at der var størst sandsynlighed for, at der ville strande haveaffald. Virksomheden Strandet havde identificeret mikroplast i form af plastpellets i Nørre Vorupøre, men problemets omfang i forhold til mængden af mikroplast i denne størrelsesorden på den jyske vestkyst var ukendt, så en del af projektet gik ud på at få mere viden om dette, så det rette udstyr kunne udvikles. Feltarbejdet afdækkede, at der var store mængder mikroplast på de undersøgte strande og toksikologiske analyser viste, at faunaen udsættes for akut giftighed, mutationer og problemer med reproduktionen, samt at det kan være skadeligt for mennesker at indtage mirkoplastforurenede fisk og muslinger.

Det blev undersøgt, hvilke principper, der kunne anvendes i en maskine til at fjerne mikroplasten og sætte på, hvordan en sådan kunne konstrueres. I projektet blev der efterfølgende designet og fremstillet flere prototyper. Der blev foretaget adskillelige tests, hvorefter der blev optimeret på prototyperne og udført brugerforsøg. CemeCons primære rolle i projektet var at belægge elementer af selve sorteringsenheden til opsamling af plast – filterenheden, akslen, afstandsrøret samt bolten – for at øge slid- og korrosionsbestandigheden af disse.

Projektet er et udviklingsprojekt udarbejdet som et samarbejde mellem vidensinstitutioner, universiteter og private virksomheder.

Projektet er et samarbejde mellem følgende partnere:

  • Fredericia Maskinmesterskole
  • Dansk Materiale Netværk
  • Forum for plastik i havet
  • Alumeco A/S
  • Hvide Sande Skibsværft, Stål & Service (HVSA)
  • Strandet
  • Virkekraft
  • KIMO Danmark
  • Maskinmestrenes Forening (MMF)
  • Fiskeri og Søfartsmuseet (FIMUS)
  • Roskilde Universitet (RUC)
  • Syddansk Universitet (SDU)
  • Ren Strand Fanø
  • DHI A/S
  • Alumeco
  • CemeCon Skandinavien

Læs mere i Dansk Material Netværks rapport om projektet – dertilhørende appendiks med bl.a. billeder fra feltarbejdet forefindes her.

Udforsk dine muligheder:

Få et tilbud eller tal med en ekspert
  • Bestillingsformular: Beskriv din opgave eller udfordring direkte ved hjælp af vores bestillingsformular.
  • Information om ordren: Se detaljerede oplysninger om din ordre her (tilgængelig på dansk).
  • Tal med en ekspert: Ring til os og få en samtale med en af vores dygtige medarbejdere (tilgængelig på dansk).